Risiko ved storskala landbrugIneffektive systemer ødelægger ikke kun naturen med deres enorme pladsbehov, men er også upålidelige og kan kun betjenes med en enorm indsats.
Her er en tabel, der viser landbrugets vandbehov. Hvad gør man, når det bliver tørrere og varmere? Mindre vand, som så fordamper endnu hurtigere. Gigantiske afsaltningsanlæg, gigantisk infrastruktur til at bringe vandet ud til markerne? Illusioner, det store landbrug er overbelånt og udmagret. Tidligere ville en landmand med 200 hektar i Østrig være blevet kaldt en rig godsejer, men i dag må han vente på den næste støtteoverførsel for at købe et GPS-kontrolsystem til sin traktor til 12.000 euro. En 15 km lang rørledning fra Donau til en stadig mere tør mark? Alt for dyrt, uoverkommeligt med de nuværende landbrugspriser.
Landmændene protesterer voldsomt mod EU's grænseværdi på højst 50 mg nitrat/liter grundvand. Det er et spørgsmål om eksistens: De skal have lov til at forurene grundvandet eller gå til grunde.
Mennesker, dyr og planter kan ikke leve uden fosfor: Men snart truer det livsvigtige råstof med at blive en mangelvare - og intet kan erstatte det. Når det bringes ud på marken som gødning, skylles det ud i havet. Overgødningen af havene truer især lavvandede havområder som Østersøen. Global Phosphorus Research Initiative (GPRI) anslår, at 8-15 millioner tons fosfor skylles ud i havet hvert år. Hvede indeholder 2,7 til 3,2 g fosfor pr. kg. 1 kg fosfor er nok til 350 kg hvede. 8 mio. tons fosfor er nok til 2,800 mio. tons korn, 15 mio. tons fosfor er nok til 5,250 mio. tons korn. Mange gange skylles det fosfor, der er nødvendigt for verdens produktion af 750 millioner tons hvede, simpelthen direkte fra marken ud i havet. Vi har ikke længere råd til at spilde et så vigtigt råstof i det store landbrug!
Alle kemikalierne til bekæmpelse af insekter, ukrudt og svampe, hvor skadelige er de egentlig? |
